SEO – Optimering for begyndere
Lær hvordan du med søgemaskineoptimering (SEO) kan få dit website til at rangere højere på Google. Få flere besøg, eksponering og kunder i butikken
Vil du gerne opnå en høj organisk placering på Google? Så er det vigtigt at du ved hvad SEO er og hvordan du bruger det til at optimere dit website. Artiklen er bygget op omkring den såkaldte SEO-pyramide som i tre trin kommer omkring de vigtigste aspekter i forhold til SEO.
SEO står for “Search Engine Optimization” – på dansk Søgemaskineoptimering – og er det der giver dit website den organiske placering på Google.
Der er to forskellige markedsføringsmuligheder som enten kan stå hver for sig eller kombineres for at blive synliggjordt i Googles søgeresultater. De to muligheder er Google Ads og organisk placering.
Forskellen mellem organisk placering og Google Ads, er at Google Ads er betalt annoncering og organiske resultater er baseret på SEO.
SEO afsluttes aldrig, men er noget man løbende er nødt til at opdatere, for at forblive synlig på søgemaskinerne.
SEO Pyramiden
Når du beskæftiger dig med SEO er det vigtigt at tænke flere parametre ind. Dertil kan SEO pyramiden bruges.
SEO-pyramiden kan stilles forskelligt op, med forskelligt antal lag. Her inddeles den i tre lag. Toppen udgøres af ”Links”, midten af ”Content” og fundamentet er ”Teknisk setup”.
-
Links
Den øverste del af pyramiden handler om linkbuilding. Dette er en god ide at gå igang med når du har dit tekniske setup og content på plads. Linkbuilding handler om at skaffe så mange relevante og gode links fra andre websites. Dette belønnes nemlig af Google med en højere placering i deres søgemaskine. Hvordan ved man så om et link er godt? Et godt link kan f.eks. komme fra et relevant website – dvs. hvis du f.eks. selv har et website der handler om grafisk design og så får et link fra et andet site der også omhandler grafisk design, så opfattes det som mere relevant af Googles søgemaskine end hvis linket kom fra en vinduespudsers site. Et godt link kan også komme fra et site der i forvejen har en høj placering i Googles søgemaskine – jo højere placering sitet har, jo mere værdi giver linket til dit site og dermed dets placering. -
Content
Det vigtigste her er, at tydeliggøre overfor søgemaskinerne, hvad dine specifikke side handler om. Dette handler både om mængden af indhold, typen af indhold og specifikke ordvalg mm. Til sidstnævnte kan man med fordel lave en søgeordsanalyse, for at finde ud af, hvilke ord der bliver søgt mest på og du derfor bør fokusere mest på. Til dette kan man f.eks. bruge Google trends. -
Teknisk setup
Nederst i pyramiden er det tekniske fundament – dette er det vigtigste i dit SEO-arbejde. Hvis ikke Google kan finde din side eller din side er bygget teknisk forkert op, så er det ligemeget hvor meget arbejde du har lagt i de to ovenstående lag af pyramiden. Herunder ligger alle de ting der har med din infrastruktur, website-arkitektur, kodning osv. at gøre. Tjek bl.a. at du har korrekt brug af H-tags i din kode. Først og fremmest skal siden nemlig indekseres korrekt af søgemaskinerne. Herefter kan man bl.a. kigge på sin meta-titel og beskrivelse for, at vise søgemaskinerne, hvad siden indeholder. Har du en wordpress side kan du bruge det plugin der hedder “Yoast SEO”. Indlæsningshastigheden på din side kan også have betydning for din ranking. Til at tjekke din sides indlæsningshastighed kan du bruge PageSpeed Insights.